Jeg har været til mange af deres koncerter, og det ærger mig fortsat at de ikke spiller længere. Alexander S. A-kasse.net
Saybia debuterede i 2002
Saybia Bandet blev dannet i 1993 på Fyn, debuterede i 2002, vandt en række fornemme priser i 2003 og laver stadig den dag i dag melankolske ørehængere, der begejstrer publikum i Danmark såvel som i Holland og Schweiz. Gruppens 5 medlemmer har vundet både guld og platin og har turneret i store dele af Europa, i Japan og i USA. Men hvad er egentlig historien bag navnet på bandet?
Hvad spiller Saybia?
Musikken fra Saybia hører under genren rock/ pop. Stilen i de kendte ørehængere fra bandet er melankolsk poppede rock, der primært kredser om kærlighed og menneskelige følelser. Teksterne fortæller en historie, som de fleste kan relatere til på det ene eller det andet plan. Strengeinstrumenterne træder frem som den primære lyd og giver den gode balance mellem rockede toner og poppede ballader.
Flere af Saybias album har solgt både guld og platin i de nordiske lande, og lande som Holland og Schweiz er vilde med det danske band. I 2002 var Saybia opvarmningsband for det kendte, norske band A-ha, men har i øvrigt været at finde som selvstændigt hovednavn på flere af Danmarks større festivaler (SmukFest og Roskilde) Saybia har desuden turneret i store dele af Europa, i USA og i Japan.
Bagom Saybia bandet
Historien om navnet på gruppen er lidt uklar: Én historie fortæller, at Saybia er en sammensætning af de to engelske ord: Say og Phobia, som betyder ’fobien for at tale’ – Saybia bandet forklarer imidlertid selv, at bandnavnet udsprang af et logo på et Sabian-bækken.
Saybia bandet fandt sammen i 1993 i Nyborg, hvor antallet af medlemmer var på 4. Søren Huss, Palle Sørensen og Jeppe Langebek knudsen stod tilbage, da det fjerde medlem valgte at forlade bandet kort efter. I dag tæller bandet 5 medlemmer med Kaspar Rasmussen og Jess Jensen som de nytilkommende.
I 2003 modtog Saybia bandet to priser ved Danish Music Awards for Årets danske album og Årets danske gruppe, mens forsangeren Søren Huss fik prisen ved samme prisuddeling for Årets danske sanger. Mellem 2008 og 2010 holdt bandet en pause, men gjorde storslået come-back i Holland i 2010 og har spillet samme lige siden.
Kendte musikudgivelser
Det populære band fik for alvor en plads på musikscenen i 2002, hvor de debuterede med albummet The Second You Sleep. Albummet røg direkte på førstepladsen på hitlisterne, og titelnummeret solgte mere end 100.000 eksemplarer i løbet af det første halve år. These Are The Days var titlen på andet album, der udkom i 2004 og solgte over 40.000 eksemplarer.
Tredje album fra Saybia bandet udkom i 2007 under navnet Eyes on the Highway, dog med mindre salgssucces end de tidligere. Albummet solgte 15.000 i Danmark, og lå på plads nummer 20 på hitlisterne i Schweiz, Holland og Norge.
Den seneste udgivelse er fra 2015 og går under titlen No Sound from the Outside. Den højeste hitlisteplacering var nr. 7 i Danmark, mens Holland placerede albummet på nr. 9 og Schweiz helt nede på plads nr. 81.
Hold øje med det populære bands kommende udgivelser – det er sikkert ikke sidste gang, vi har hørt smukke ørehængere fra den side.